Now reading
Psalms 96
Den danske Bibel - GT 1871 og NT 1907
1
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!
2
Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
3
Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
4
Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder.
5
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men Herren har skabt Himmelen.
6
Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom.
7
Giver Herren, I Folkeslægter! giver Herren Ære og Magt!
8
Giver Herren hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde!
9
Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!
10
Siger iblandt Hedningerne: Herren regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.
11
Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde!
12
Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd
13
for Herrens Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed.