Leyendo ahora
Salmos 2
Den danske Bibel - GT 1871 og NT 1907
1
Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
2
Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:
3
„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟
4
Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.
5
Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:
6
„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟
7
Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.
8
Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.
9
Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.
10
Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
11
Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!
12
Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!