1
»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.
2
Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Aasyn.
3
Saa lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vaarregn, der væder Jorden.«
4
Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentaage, Dug, som aarle svinder!
5
Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret straaler frem som Lys:
6
Ej Slagtoffer — Kærlighed vil jeg, ej Brændofre — Kendskab til Gud!
7
De bryder Pagten i Adam, er mig utro der;
8
Gilead er Udaadsmænds By, den er sølet i Blod.
9
Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder paa Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.
10
Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
11
Juda, ogsaa for dig er der fastsat en Høst, naar jeg vender mit Folks Skæbne, naar jeg læger Israel.