Leyendo ahora

Salmos 29

Den danske Bibel - GT 1931 og NT 1907

Salmos Salmernes Bog Capítulo 29
1
En Salme af David. Giver HERREN, I Guds Sønner, giver HERREN Ære og Pris,
2
giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!
3
HERRENS Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!
4
HERRENS Røst med Vælde, HERRENS Røst i Højhed,
5
HERRENS Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,
6
faar Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!
7
HERRENS Røst udslynger Luer.
8
HERRENS Røst faar Ørk til at skælve, HERREN faar Kadesj's Ørk til at skælve!
9
HERRENS Røst faar Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom raaber: »Ære!«
10
HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.
11
HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!
Compartir esta referencia