1
Til Sangmesteren. En Maskil af David,
2
da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.
3
Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
4
Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
5
du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. — Sela.
6
Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
7
Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! — Sela.
8
De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:
9
»Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.