1
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2
Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne,
3
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. — Sela.
4
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
5
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
6
Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
7
Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig!
8
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
10
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
11
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
12
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
13
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.