Leyendo ahora
Salmos 47
Den danske Bibel - GT 1931 og NT 1907
1
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2
Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
3
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
4
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
5
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. — Sela.
6
Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang.
7
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
8
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
9
Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!