1
Ikke os, o HERRE, ikke os, men dit Navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2
Hvi skal Folkene sige: »Hvor er dog deres Gud?«
3
Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4
Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6
de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej;
7
de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men gaar dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8
Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler paa dem!
9
Israel stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10
Arons Hus stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11
de, som frygter HERREN, stoler paa ham, han er deres Hjælp og Skjold.
12
HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13
velsigner dem, der frygter HERREN, og det baade smaa og store.
14
HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15
velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16
Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
17
De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18
Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!