1
Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
2
HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
3
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
4
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
5
dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
6
»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
7
HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
8
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.