1
En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;
2
som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5
Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7
Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
8
Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;
10
lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.