1
Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.
2
Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3
Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«
4
Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?
5
Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6
Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7
HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«
8
Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9
Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!