1
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2
Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3
skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
4
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
5
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6
Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
7
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8
Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
9
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
10
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!